2017-05-20

VedvarendeEnergis Landsmøde 2017

Kursusweekend om klimaforandringer, globale sammenhænge og politisk påvirkning.

Særligt mennesker i afrikanske lande som Mozambique og Kenya bliver hårdt ramt af klimaforandringer. Tørke, højere temperaturer og ekstreme regnskyl er på alles læber. For når man lever af landbrug, er det katastrofalt, at regnen udebliver - og når den endelig kommer, skyller den frø og afgrøder bort. Viden om landbrug som i generationer er givet videre fra forældre til børn kan ikke længere bruges. Intet er som før. Udbyttet fra markerne mindskes. Og en ellers positiv udvikling bremses. Der mangler mad på bordet og penge i lommen. Og klimaforandringerne er kun lige begyndt. Forskere forudsiger høje temperaturstigninger inden for de næste 50 år. I den nære fremtid vil millioner af mennesker miste deres levegrundlag og drives mod fattigdom. Hvem har ansvaret nu? Vi mener i høj grad, at vi i Danmark skal tage ansvar. Både almindelige borgere og den danske regering.


Kom til VedvarendeEnergis landsmøde lørdag den 20. maj og vær med til at diskutere, hvordan vi får den danske regering til at tage ansvar for klimaforandringernes konsekvenser. I løbet af dagen får du både dybere indsigt i klimaforandringernes konsekvenser i forskellige afrikanske lande, du får dybere indblik i Parisaftalen – og hvordan vi kan få både danske og kenyanske regeringer til at tage ansvar for den.


Har du lyst til at være med til at skabe politisk forandring i praksis, kan du blive til søndag og få konkrete værktøjer til at blive en god klimadebattør eller en haj til at påvirke politikere gennem twitter eller læserbreve. Følg med i optakten til landsmødet, koordinering af samkørsel mm her: https://www.facebook.com/events/1888111838130354/

 

Dato: 20.-21. maj
Sted: Sankt Helene, Bygmarken 30, DK – 3220 Tisvildeleje
Tilmelding: tilmelding@ve.dk inden 1. maj
Pris: (overnatning, fuld forplejning lørdag-søndag):
For medlemmer af UngEnergi: Gratis
For medlemmer af VedvarendeEnergi / 35+: 300 kr.
For ikke medlemmer: 1500 kr.

Indmelding i UE/VE: https://vildumed.ve.dk/#stoet

 

Foreløbigt program (opdateres løbende)


Program lørdag
11.00-12.00: Ankomst
12.00-13.15: Velkomst og indblik i organisationens udvikling
13.15-15.15: Foredrag om Parisaftalen og fortalervirksomhed i Danmark og Kenya
15.15-16.15: Workshop: Hvad er det politiske ansvar i Danmark?
16.15-16.45: Paneldebat
17.00-19.00: Generalforsamlinger UngEnergi og VedvarendeEnergi
19.30-22.00: Aftensmad

 

Program søndag
10-12: Gode værktøjer til politisk påvirkning, blandt andet ”Bliv en god klimadebattør”, ”Lær at bruge de sociale medier til politisk påvirkning”, ”Skriv det gode læserbrev”
13-15: Forskellige udvalg


ve.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér