ung baredygtig forandringsagenter

Ung til ung formidling

UngEnergi startede i 2012, da en gruppe engagerede unge fra VedvarendeEnergi tog på en messe på et gymnasium. Der blev de mødt af en overflod af unge, der gerne ville gøre en forskel for en mere bæredygtig verden, men ikke vidste hvordan de skulle gøre en reel forskel. I dag har UngEnergi knap 400 medlemmer og lokalafdelinger i fire af landets regioner.

UngEnergi er VedvarendeEnergis ungdomsafdeling. Vi er et netværk af unge, som arbejder for at samle en hel generation om at standse klimaforandringerne og arbejde sammen for en bæredygtig verden. Dette sker kun igennem unges engagement, da det er dem, der er nøglen til at vende klimaforandringerne.

UngEnergi fokuserer på aktiviteter, der viser, hvordan vi kan reducere CO2‐udledning, øge anvendelsen af vedvarende energikilder og en ansvarlig brug af planetens ressourcer. Med aktiviteterne viser vi, hvordan du og jeg kan gøre en forskel for en bæredygtig verden.

UngEnergi sætter fokus på, hvad DU kan gøre

UngEnergi arbejder ud fra troen på, at alle unge gerne vil gøre en forskel. UngEnergi arbejder derfor med bæredygtighed igennem alt fra koncerter, lobbyisme, talks og kurser til flashmobs, installationer og konkrete råd til hvordan man med en lille indsats kan gøre en stor forskel.

UngEnergi arbejder helt fra talerstolen i Folketinget til gadeplanet i din lokale by, dvs. både oppefra og ned og nedefra og op.

Se billeder fra vores events på www.facebook.com/ungenergi

Vær med!

Lyder det ikk fedt? Du må gerne være med. Jo flere vi er, jo større forskel kan vi gøre. Du kan være med gennem et ungdomsmedlemskab eller som aktiv i en af vores lokalafdelinger.

I UngEnergi er der rig mulighed for, at du kan komme til at lave mange spændende ting, afhængig af dine egne ideer og interesser. I UngEnergi bliver du ikke sat til at slikke frimærker, men er med til at idéudvikle, fundraise, lede og virkeliggøre projekter.

blue arrowBliv frivillig i UngEnergi

ve.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér